ronn.dk | arsenal
forside 0 links 1 arsenal 2 musik 3 ronn 4

 

Arsenal - Tanker og resultater

Arsene knows - Or does he ?

Velkommen til min Arsenal blog i år 1 efter Fabregas og i begyndelser en ny Arsenal æra.

 

 

_______________________________________________________________________________________________

1. september 2011

Arsenal anno 2011 - en vurdering af hold og spillere II.

Sikke da en spændende aften i går aftes!
Arsenal som jo ikke just er kendt for at kaste om sig med pengene gik amok på den sidste dag i transfervinduet, købte 4 nye spillere og bragte vores samlede transfer omkostninger investeringer på over 50 mio. £.
Set i lyset af vores katastrofale start på sæsonen som kulminerede med vores største nederlag siden 1896 på hele 8-2, var en eklatant forstærkning af holdet også nødvendig for at bibeholde troen på at Arsenal stadig er en magtfaktor i Premier League og i Europa.

Lad os kigge på forstærkningerne og give et bud på vores stærkeste opstilling som jeg ser det.

Chu-Young Park (26 år) – Angriber (købt i tirsdags)
Købt af AS Monaco for 3-5mio £. Anfører for det Koreanske landshold, hvor han har scoret 17 mål i 53 kampe. Bliver beskrevet som en hurtig boks spiller som også kan spille hængende angriber og skulle efter sigende være en ganske god afslutter.
Vurdering: Chu-Young Park lyder som en fornuftig indskiftningsspiller og backup til Van Persie, hvis han virkelig er en god afslutter, skal han nok blive en succes i Arsenal.

Andre Santos (28 år) – Venstre bak
Brasiliansk landsholds bak købt af Fenerbahce for 6,2 mio. £. Santos er en typisk brasiliansk bak som skulle være fremragende frem ad banen og have et godt spark med venstre benet. Som de fleste brasilianske baks er hans fokus frem af banen og dernæst det defensive arbejde.  Han scorede 10 mål i 52 kampe for Fenerbahce, hvilket slet ikke er ringe for en forsvarsspiller.
Vurdering: Santos lyder umiddelbart som en Clichy-type spiller, som modsat Clichy kan score mål og levere nogle gode indlæg fra venstre kanten. Forudsat at han ikke får Clichy-agtige blackout i løbet af kampene, ser Santos ud til at være en klar forstærkning af holdet i forhold til sidste år.

Per Mertesacker (26 år) – Midterforsvarer
Tysk landsholds forsvarer med 76 landsholdskampe, 53 internationale klubkampe, købt af Werder Bremen for 8mio £.  1.98 m høj god til hovedspil (selvfølgelig), god teknisk, godt stillingsspil og stor international erfaring – et fantastisk køb af Wenger som efter sigende havde haft kig på ham siden 2008.
Vurdering: Jeg er ikke et sekund i tvivl om at han sammen med Vermalen endelig vil give os ro omkring midterforsvaret, ikke mindst omkring indlæg og høje bolde ind i feltet, sidst men ikke mindst er han også en trussel i modstandernes straffesparks felt. Jeg er overbevist om han bliver en succes i Arsenal.

Yossi Bennayoun (31 år) Offensiv midtbane

Israelsk landsholds spiller med stor Premier league erfaring fra bl.a. West Ham, Liverpool og Chelsea. Udlejet fra Chelsea for sæsonen. Bennayoun er en meget bevægelig kreativ midtbanespiller med en god spilforståelse og øje for chancegivende afleveringer.
Vurdering: Forudsat at Bennayoun kan holde sig skadesfri er jeg overbevist om at han, med sit øje for chanceskabende afleveringer og sin Premier league erfaring vil øge det kreative element i vores spil og medvirke til savnet af Fabregas og Nasri bliver mindre.

Mikel Arteta (29 år) Offensiv midtbane

Spansk kreativ midtbane spiller købt af Everton for 10 mio. £.
Jeg må sige jeg er meget positiv og meget forventningsfuld over købet af Arteta. Han er absolut en af de mest elegante og kreative midtbane spillere i England og efter Fabregas exit til Barcelona måske den bedste. Han er ligesom Fabregas fremragende til pasning spillet og finder chanceskabende afleveringer ud af ingenting, tillige har han et godt spark og var i Everton den foretrukne frispark og straffesparksskytte.
Vurdering: Selvom ingen ville kunne erstatte Fabregas, er jeg overbevist om at de unge spillere, som Wilshere og Ramsey vil kunne fortsætte deres positive udvikling med Arteta som ny mentor og læremester, samtidig med at Arsenal atter har fundet det kreative samlingspunkt på midtbanen.
Min eneste bekymring er alderen, han er i sit spillemæssige sensommer eller efterår og han har tidligere være en anelse skadesplaget – ikke alarmerende men dog nok til at vække en lille bekymring.

 

Fælles for de transfers vi foretog i går er, at det er erfarne spillere som blev købt og lejet. Mon ikke der ligger en mere langsigtet strategi bagved de tilsyneladende mere eller mindre panikagtige-indkøb ?  Selvom det kan synes underligt at foretage så mange transfers på den absolut sidste dag i transferperioden, ligner det dog mere og mere en langsigtet plan og jeg er ganske sikker på vores unge spillere får meget gavn af den erfaring og kvalitet disse transfers bringer til klubben.  

-Og hvordan påvirker disse nye spillere så vores stærkeste opstilling, nedenfor er min vurdering af hvordan den stærkeste opstilling kommer til at se ud efter 31. august 2011.

Målmand:

Szczesny

Vurdering målmand: Væsentligt bedre end sidste sæson og en verdensklasse målmand vi endelig har fundet.

Forsvar:

Sagna
Mertesacker
Vermalen
Santos

Vurdering forsvar: De potentielle svagheder i midterforsvar og i venstre side af forsvaret er blevet adresseret og især midterforsvaret ser nu bundsolidt ud. Jeg er især glad for at Mertesacker blev valgt i stedet for Cahill, da Mertesacker har væsentlig større erfaring og har bevist sit værd på allerhøjeste niveau igennem lang tid. Han vil sit formidable hovedspil forhåbentlig ende de seneste sæsoners svagheder ved høje indlæg, der som bekendt har kostet en hel del point.  I Santos ser jeg opgraderet version af Clichy, som synes bedre egnet i det fremadrettede spil og omtrent lige så god i det defensive spil – kun tiden vil selvfølgelig vise om dette holder stik, men det ser lovende ud på papiret.
Forsvaret virker dermed klasser bedre end det svage forsvar vi så sidste sæson.

Midtbane:

Song
Wilshere
Arteta
Wallcott

Vurdering midtbane: Vi har fundet den kreative midtbane spiller jeg efterlyste og endda to af slagsen, til gengæld mangler vi en aggressiv ”engelsk” type på midten til at tage kampen op mod de fysisk stærkere hold – forudsat at Frimpong ikke får sit endelige gennembrud og viser sig lige netop som det fysiske element vi savnede sidste sæson. Kreativt savner vi måske en anelse i forhold til vores midtbane indeholdende Fabregas og Nasri, men hvor mange gange i sidste sæson havde vi også det i sidste sæson. Jeg vurderer midtbane til at være en anelse svagere end sidste sæson, men kun en lille smule.

Angreb:

Van Persie
Gervinho

Vurdering Angreb: Med kreative kræfter tilført på midtbanen og en interessant indskifter i Chu-Young Park, synes jeg umiddelbart at vi er på niveau med sidste sæson og jeg er tilbøjelig til at mene at vi faktisk bliver en anelse stærkere – Hvis bare Van Persie holder sig skadefri !!!

Samlet set synes jeg Arsenal anno 2011/12 virker en del stærkere end sidste sæson og min frygt for at slutte udenfor top 4 er også  blevet en del mindre. Men med tanke på at alle vores konkurrenter i toppen også er blevet stærkere, især Man. City virker i sæsonstarten frygtindgydende stærke, er jeg dog alligevel lidt bekymret om vi er stærke nok til at blive Premier League mestre – og dog - hvis Wilshere fortsætter sin udvikling og Frimpong viser sig at være den aggressive ”englænder type” vi savner og han ikke bliver udvist i for mange kampe og de nye spillere kommer løbende fra start mener jeg dog at muligheden er til stede for at snuppe mindst én pokal i denne sæson.

Tilbage til toppen

________________________________________________________________________

21. august 2011

Arsenal anno 2011 - en vurdering af hold og spillere.

Alle inklusive mig selv var helt enige om at sidste sæsons Arsenal mandskab ikke var stærkt nok til for alvor at kæmpe med om mesterskabet. Vi havde dog spillere som Fabregas, Van Persie og Nasri som hver især i løbet at sekunder, med en individuel genistreg kunne vende kampe til vores fordel, hvilket gav mig håb om at der var et fundament at bygge videre på og skabe et Arsenal hold som kunne spille med om mesterskabet og Champions league - Selvom jeg godt vidste Fabregas på et tidspunkt ville vende tilbage til Barcelona, håbede jeg til det sidste at det ville blive om nogle år når arvtagerne stod parat, inklusive Nasri som nu også har opgivet projektet.

Arvingerne kunne godt være på plads i Arsenal allerede, men de er efter min mening bare ikke klar endnu. Jeg tænker her på Wilshere og Ramsey, som begge er meget unge men potentialet til noget stort er absolut til stede, hvor Wilshere er meget tæt på og i store perioder af sidste sæson viste hvilken klassespiller han er, vurderer jeg Ramsey skal bruge mindst én sæson mere.

Lad os kigge på Arsenal i stærkeste opstilling som holdet som det ser ud lige nu.

Målmand:            

Wojciech Szczesny        

21 år og allerede nu verdensklasse!.. Efter en del år med pinligt dårlige målmænd synes den målmand vi har længtes efter siden Lehman/Seaman nu endelig fundet, og det bedste ved det hele han bliver bedre med årene !.
Backups Almunia og Fabianski... skidt skidt lad os håbe Szczesny ikke bliver skadet. Mannone kun dog være en mulighed.

Forsvar:

Bacary Sagna -Højre Bak

Mr. Reliable bliver bedre og bedre for hver sæson og er en af de mest stabile spillere på holdet og en bund solid spiller for os.
Backup: Carl Jenkinson - ny "grøn" spiller som kom fra Charlton, har gjort det nogenlunde i de kampe han er blevet kastet ind i - men er ikke Arsenal Niveau.

Thomas Vermalen - Midterforsvar

AKA the verminator efter en skadet sidste sæson ser han ud til at være tilbage i fuld styrke og dermed en af de absolut bedste midterforsvarer i Premier Leagur og krumtappen i Arsenals forsvar - kan spille højre bak om nødvendigt.

Laurent Koscielny -Midterforsvar

En svingende sæson sidste år og meget udskældt men efter min mening har han potentialet til at blive god (nok).

Backups midterforsvar Djourou, Squillaci = skidt skidt skidt ikke i nærheden af Arsenal niveau, selvom Djourou har sine korte øjeblikke - oftest dog efterfulgt af en dilletantisk fejl eller en skade..

Kieran Gibbs - Venstre Bak

God offensiv men med klare mangler i det defensive og så bliver han bare skadet alt alt for tit.
Backup Armand Traore - ikke prøvet og jeg er meget tvivlende om han har det nødvendige niveau.

 

Konklusion forsvar:

Når alle førstevalgs spillere er til rådighed er det et godt forsvar dog med svagheder i den venstre side som stensikkert vil blive forsøgt udnyttet. Det mangler helt klart mindst én spiller - helst en stor og stærk midterforvarer.

 

Midtbane:

Alexandre Song - Defensiv midtbane.

Stor stærk midtbanespiller som generelt spiller på en acceptabelt niveau men svinger lidt i sine præstationer og er ikke indpiskeren og spilleren som kan hæve sine medspillere i modgang.
Backup Emanuel Frimpong - spændende ung spiller som jeg forventer presser Song for en stamplads.

Theo Wallcott - Højre midtbane

Fantastisk hurtig spiller der på sine gode dage kan splitte ethvert forsvar og på de andre kan forsvinde helt ud af kampen - generelt opadgående formkurve og denne sæson kunne blive hans helt store gennembrud.

Andrey Arshavin - Venstre Midtbane

Humørspilleren over dem alle - ingen tvivl om at han er (var?) en verdensklasse spiller, han viser det bare efterhånden meget sjældent - burde efter min mening sælges / skiftes.

Jack Wilshere - Central midtbane  

Det store engelske håb og vores potentielt bedste spiller, med et kæmpe potentiale og en fighter vilje som gør at han er elsket af alle Arsenal fans og af alle englændere, når han spiller på det engelske landshold, hvor han også er blevet første valg. Efter min mening er han manden som det nye Arsenal hold skal bygges op omkring.

Aron Ramsey - Central midtbane (reserve)

Var af mange blevet udset til at være den naturlig afløser for Fabregas, men blev slagtet af Ryan Shawcross og måtte et helt år ud med et brækket ben -viser glimt af sit potentiale men har behov for mere tid og måske især støtte inden han for alvor kan gøre sig gældende.

Backups midtbane Diaby, Rosicky, Eastmond, Lansbury - Ingen af disse har efter min mening den nødvendige stabilitet til for alvor at løfte niveauet på midtbanen.

 

Konklusion midtbane:

Efter at både Nasri og Fabregas har forladt Arsenal mangler der en etableret verdensklasse midtbane til at give holdet kreativitet og gennembrudskraft. Jeg mener tillige at der mangler en agressiv "engelsk" midtbanespiller til at tage kampen op mod de fysisk stærkere midtbaner vi skal konkurrere mod og til at give holdet den "kant" vi har manglet længe.
Der er masser af potentiale men uden de rigtige spillere at støtte sig til er jeg bange for at potentialet ikke vil blive udnyttet og vores midtbane vil blive det svage led på holdet.

Hvis midtbanen ikke vil blive forstærket, er top 4 efter min menig ikke realistisk og måske vil enddaT*ttenh*m kunne overgå os i tabellen

 

Angreb:

Robin Van Persie – Angriber 

Sammen med Czczesny Vermalen og Wilshere, danner Van Persie Aksen på holdet og er som nyudnævnt anfører for holdet en af de vigtigste spillere på holdet. Han er en fantastisk dygtig angriber der er meget bevægelig og er ligeså god til at skabe chancer som at afslutte, sidst men ikke mindst besidder han en kanon af et venstreben.

Gervinho – Angriber

Nyindkøbte Gervinho har vi ikke set så meget til endnu men har dog i glimt vist hvorfor han blev hentet til klubben. Kan spille alle positioner i angrebet men er dog ikke den skarpeste afslutter. Jeg tror dog at han vil vise sig at være en værdifuld spiller for Arsenal og kan udfylde lidt af det tomrum som Nasri efterlod.

Backups Alex Oxlade Champerlain, Bendtner, Chakmakh, Miyaichi .

 

Konklusion Angreb:

Efter min mening har vi længe savnet og savner stadig en klinisk afslutter som bare putter dem i kassen, vi bruger alt for mange chancer til at lave mål og med en knap så kreativ midtbane kan jeg godt frygte for at vi ikke vil score så mange mål i denne sæson.

 

Konklusion Arsenal 2011/12

På trods af at situationen omkring Fabregas og Nasri har været kendt hele sommeren har vi endnu ikke fundet afløsere for dem og holdet fremstå her to kampe inde i sæsonen som det svageste Arsenal hold jeg kan huske i lang tid. Samtidig med vores nærmeste konkurrenter er blevet stærkere er jeg bange for at Arsenal ikke slutter i top 5.

 

Tilbage til toppen

 

ronnie abrahamsen | 2011